Guatemala  Mexico Turen

 

Afrejse Fra Danmark i hedebølge og ankomst til Mexico Ciy i regvejr og ca 15 grader. Hentet og bragt til min bolig i La Antigua. 4 ugers skolegang fra  kl: 08.00 til 12.00 og fra kl: 14.00 til 16.00

 

Der er en masse klostre i byen og en masse forskellige munkeordner. Francickanere, Capucinere m.m. De udfører alle socialt arbejde. Klostrene og deres kirker er nødtørftigt bygget op efter store jordskælv. Resten ligger tilbage som ruiner, og der er anlagt haver rundt omkring.

 

Jeg benyttede weekenderne til at tage på udflugter rundt i Guatemala. Turerne blev arrangeret med lokale turistbureauer.

 

Første week-end tur gik til Tikal. Op kl 04.00, Køre til lufthavnen i Guatemala City. Flyve ca en time i en lille turboprop til lufthavnen i Flores. Bil i et par timer til Tikal. Rundtur på tre timer til komplekset, der ligger spredt i Junglen. Derefter fri. Næste dag kl 12 tilbage igen.

 

Anden weekend to endages ture. Først lørdag til Pacaya. Op ad en stejl bjergsti i 1½ time. Der mødte vi slutningen af lavastrømmen. Flere timers tur langs med lava, der pletvis var glødende og udstrålede stærk varme. Vi var der om dagen, men mange tager derop om natten for at se lavaen gløde i mørket.

 

Søndag endagstur til Panajachel ved Lake Atitlán. Beliggenheden er smuk ved søen, men byen er stærkt turistpræget.

 

Tredje week-end  biltur (8 timer) til Copan. Der ligger lidt inde i Honduras. Jeg overnattede billigt på et hotel i byen  Copan las Ruinas, ikke at forveksle med  den arkæologiske park med ruinerne.

Ruinerne var værd at se og ligeledes musæet, men tunellerne var ikke værd at besøge selv om det var det dyreste. Der var 1 times forskel mellem Guatemala og Honduras, hvilket ingen fortalte os hverken ved grænsen eller senere.

 

Sidste week-end (jeg rejste først om tirsdagen til Mexico) var jeg i Monterrico ved stillehavskysten. Der var sort sand på kysten (vulkansk) og det bliver så varmt, at man ikke kan gå barfodet. Det ser også ud som om man er møgbeskidt når man får vådt sand på sig. Brændingen ved kysten var over mandshøjde, og man kunne ikke omme ud over den. Tredje gang jeg forsøgte blev jeg væltet, og fik mine badebukser fuld af sand.

 

Jeg var på to ture arrangeret fra skolen. Den første gik til San Andres, hvor vi så markedet og et tempel for San Sebastian. Det er en religiøs sekt der ikke har noget at gøre med den katolske kirke.

Et fremtrædende træk i sekten er åndelig renselse. Bål med røg, cigarygning og spraying med alkohol (som spyttes ud over personen) hører med til deres ritualer.

 

Den anden tur gik til et musæums komplex der ligger lige uden for La Antigua. Det er en tidligere Kaffefarm( Finca). Der er et kaffemusæum, et musæum for lokale musikinstrumenter.

 

Casa Popenoe er en tidligere rigmandsvilla, som lå i ruiner efter jordskælv. Købt i 1929 af en amerikansk botaniker William Popenoe ansat i United Fruit. Genopbygget og fyldt med antikke møbler opkøbt fra auktioner. Hans to døtre lever endnu og bebor den del af huset.

 

Jeg afrejste fra Antigua Guatemala til Mexico City en tirsdag. Blev hentet i lufthavnen og kørt til hotel Metropol, Louis Moya 39 i centrum af byen. Den næste dag var der Heldagsudflugt til Teotihuacán. På vejen besøgte vi Basilica de Guadaloupe for Mexico’s skytshelgen. Den nye Basilica er funderet bedre end den gamle, der synker.

 

Ruinkomplekset starter med Citadellet (Ciudadela) med templet for Quetzalcóatl den Fjerklædte slange. Dette fantasidyr spiller sammen med Ørnen og Jaguaren en stor rolle i den indianske mytologi. Solens og Månens pyramider var enormt flotte. Hele komplekset gennemløbes af Calzada de los Muertes. Til Sidst så vi præsternes paladser.

 

   Tilbage i Mexico City havde jeg knapt en halv dag til byen, hvilket var alt for lidt.Så TemploMajor i nærheden af Zócalo. Her er resterne af den oprindelige aztekerby Tenochtitlán. Den lå her på en ø i Texcoco søen da Cortés ankom til Mexico 1521.

Zócalo pladsen var desværre fyldt med politiske protesterende over det nyligt overståede præsident Valg. Nåede lige at se Museo Mural med Diego Rivera’s berømte Murmaleri: Sueño de una TardeDominical en la Alameda. På vej tilbage derfra blev det et haglvejr som jeg aldrig har set magen til.Sammenklistrede hagl flød som isbjerge hen ad de floder som gaderne var omdannet til.

 

Den næste dag fløj jeg til Oaxaca. Byen var domineret af en lærerstrejke som havde varet næsten tre måneder. Den centrale del af  byen med Zócalo, Alameda og Catedral var blevet lukket for bilkørsel af de strejkende. Der var taler og demonstrationer hver dag. Forhistorien var at

guvernøren, der hedder Ulises havde ladet politiet gå løs på de (fredeligt) strejkende lærere, og der

   havde været dødsfald i dette opgør.

 

 Den næste dag var jeg på heldagsudflugt fra Oaxaca. Første stop Árbol de Tule, et meget stort Cypres træ. Det næste stop var Mitla et ruinkomplex af Zapotec templer. Det betyder De Dødes Sted. Det specielle ved disse ruiner er mosaiksten infældet i tørret ler. Den lokale kirke er bygget ovenpå et af templerne. Det flotteste er Grupo de las Columnas. Det næste vi besøgte var et kollektiv hvor de vævede tæpper i uld. Vi så hvorledes ulden blev vasket, kartet spundet og indfarvet med forskellige naturfarver, bl. andet Cochinilla. Det er et insekt der snylter på figenkaktus og som indsamles, tørres og som giver en kraftig rød farve.

 

Efter frokost blev jeg kørt til Monte Alban som ligger nord for byen. Det er et ruinkomplex af en hel Zapoteker by anlagt på toppen af et bjerg med en flot udsigt til alle sider. Det vat noget større end Mitla. Man er ikke klar over hvad det var, der fik folk til at forlade stedet.

 

Næste dag Fløj jeg fra Oaxaca via Mexico City til Tuxtla-Gutiérez hvor jeg blev hentet i Lufthavnen. Mit næste Hotel lå i San Cristóbal de las Casas, men på vejen derhen var der indlagt en sejltur i Sumidero kløften. Det blev desværre regnvejr og oveskyet mens jeg var ude at sejle. Sejlturen ender foran en stor dæmning med et elektricitetsværk. Der var mange fugle, navnlig hejrer og jeg så også en krokodille. I San Cristóbal var der tid til at se på byen resten af dagen. Byen er provinshovedstad i provinsen Chiappas. Der er stille og fredeligt i dag men provinsen er kendt for sit Zapatistas oprør i 1994.

 

Den næste dag var afsat til at besøge indianerlandsbyer i omegnen. San Juan de Chamula var den første by vi besøgte. Her dyrker de en særlig religion, der ikke har noget med den katolske kirke at gøre. Johannes Døberen dyrkes mere end Jesus. Vi startede på kirkegården, hvor sorte kors betyder denm der døde gamle, hvide kors for dem der døde unge og blå for resten. Kirken har ingen stole, men gulvet er dækket med fyrrenåle. Der er tusider af vokslys tændte og luften er kvalm af røgelse. Der er mange mennesker i trance og/eller i bøn. Der må ikke fotograferes. Man bliver udstødt af hele landsbysamfundet hvis man ikke er tilhænger af sekten.

 

På vej over til den næste landsby San Lorenzo de Zinacantán Besøgte jeg en lokal familie. Jeg fik serveret tapas af forskellige slags, og det var muligt at se vævning. Beboerne i Zinacantán er almindelige katolikker, og der har gennem lang tid været fjendskab med dem fra Chamula. Her dyrker man blomster mest nelliker. Jordbunden er frugtbar her, og begge samfund er relativt velhavende. Der var mange der kørte i biler. En del af det økonomiske eventyr skyldes at man har specialiceret sig.

 

Tilbage i San Christóbal Besøgte jeg danskeren Franz Blom hus, der hedder Na Bolom. Han døde i 1963 og hans kone Trudy Duby (schweitzer) døde i 1993. Han var arkæolog og hun var fotograf. Han deltog i udgravningerne af Palenque, men de kæmpede også for indianernes rettigheder og for bevarelse af regnskoven. Deres hus er nu en videnskabelig institution, og indeholder et hotel med restaurant.

 

Biltur fra San Christóbal til Palenque. Det gik nedad mod lavlandet og junglen. Vi passerede steder i junglen hvor der var Zapatist landsbyer. De var meget fattige her, fordi jorden ikke er særligt frugtbar. Agua azul (blå vand) er et langstragt vandfald på flere kilometer. Jeg gik alene en timelang tur langs med floden. Udenfor byen Palenque (palisade) boede jeg en enkelt nat.

 

Den næste dag kørte jeg fra byen Palenque til Lufthavnen i Villahermosa hvorfta jeg fløj til Merida. Her blev jeg hentet og kørt til Hotel Panamericana. På vejen til lufthavnen besøgte vi Ruinerne i Palenque, som Franz Blom var med til at udgrave. Her er Templo de las Inscripciones det mest kendte, også Palacio med tårnet var imponerende.

 

Fridag i Merida.  Plaza Mayor  og det kæmpestore indendørs marked. Katedralen og kunstmusæet. Palacio Municipal og Palacio Gobierno. Byen er provinshovedstad I Yucatan staten.

 

Bustur fra Merida til Playa del Carmen. Indlogeret fire nætter på  hotel Shangri La. Alle værelser er palmetækkede hytter placeret direkte på strandsandet. Jeg brugte de fleste dage til udflugter. Denførste dagsudflugt var til Chichén Izlá et stort ruinkompleks, der ligger midt på halvøen.

Den flotteste bygning er el Castillo en meget stor pyramide. Grupo de las mil columnas er et andet komplex.  El Caracol (sneglen) er stjerneobservatorium.  På hjemturen fik vi serveret frokost på en restaurant, og vi skulle også have været ude og bade i en Cenote, men det var blevet regnvejr, og ingen havde lyst.

 

Den næste dags udflugt var på egen hånd til Cancun og sejltur over til Isla de las Mujeres. Det var alt for turistet. Jeg var også med motorbåd ude for at se på koralrev. Jeg lejede snorkel. Den sidste tur var med et selskab der specialiserede sig i ture ud i vildmarken. Det viste sig ar dække over en Maya storfamilie der levede inde i junglen, og som havde to store og dybe Cenotes som man kunne bade i. Vi blev udstyret med svømmemaske og snorkel. På det første dyk var vi ca 50 – 70 meter inde under jorden. Der var stadigvæk luft så vi kunne ånde. Hele Yucatan halvøen består af kalksten hvor der er mange sprækker og underjordiske floder. Der var mange småfisk at se på og vores leder havde lys med. Vi var nede i 2 forskellige Cenotes. Efter badeturen blev der serveret frokost af maya familien. Derefter kørte vi ud til kysten hvor vi skulle ud og dykke på koralrevet. Vi fik nu også svømmefødder udleveret, og vi blev sejlet i små tomandskajakker fra kysten og ud over revet. Det var noget af det flotteste jeg.har set af koralrev.

 

Så var ferien pludselig forbi. Jeg fløj fra Cancun over Miami til Madrid og derfra til København. Retur