New New Zealand Dagbog
30 januar – 1 februar-2009
Fløjet til Auckland. Det tog lidt over 30 timer med skift og ventetid i London og Sydney. Der var også en mellemlanding i Bangkok for optankning af flyet. Jeg landede ved middagstid. Mødte rejselederen på hotellet og blev præsenteret for det meste af holdet. Vi gik en længere orienteringstur i byen. Vi gik over Grafton Bridge til det store parkområde Auckland Domain hvor Vinterhaven blev studeret nærmere. Vi endte til sidst nede på havnen hvor der var bestilt bord på en restaurant på Princess Wharf.
2 februar 2009
Vi kom først afsted med færgen kl 11 til Waiheke island. Det tog 3 kvarter at sejle derud.
Smagte på vine på tre forskellige vingårde.1) Ridgeview Estate, hvor vi også fik frokost. 2) Topknot Hill, der også havde et bryggeri, samt 3)Mudbrick. Så desuden en fabrik der fremstiller olivenolie Oliven udstenes først og mases til en grød i en snekke og denne grød centrifugeres. Oliefasen er øverst (15%), dernæst en vandfase og til sidst tørstof.
3 februar 2009
Kørte tidligt fra Auckland mod syd. Vi besøgte Otorohanga Kiwi breeding center samt fuglepark for mange arter. Det var det første Kiwi huse vi så, senere kom der mange flere. Kiwien er NZ nationalfugl men den er truet. Det er en lille strudsfugl, den kan ikke flyve, og den hører hjemme i bunden af regnskoven. Den opfostres i fangenskab med henblik på senere udsættelse i naturen.
Derfra kørte vi til Waitomo hotel og blev indkvarterede. I nærheden af Waitomo ligger flere grotter. Vi skulle besøge to af dem. Den første grotte, Spellbound cave indeholder tusindvis af lysende St. Hansorme (glowworms), der hænger på loftet i grotten. Den næste grotte var mere konventionel med stalaktitter og stalagmitter, men den havde også et par skeletter af den uddøde Moa, en kæmpe struds større end nogen af de nulevende arter.
4 februar 2009
Første stop var en hængebro over Waikato River ved en Arapuni Kraftstation. Derefter kørte vi til Agrodome En udstillings hal i udkanten af Rotorua. Her var der show med fåreklipning , udstilling af fåreracer og meget mere.
Efter frokost ved søen besøgte vi Te Puia et stort udstillings og naturområde. I et hjørne af området ligger Maori Arts and Crafts institute, hvor der er arbejdende værksteder med træskæring og ornamentik. Størstedelen af arealet er et stort naturområde der kaldes Whakarewarewa Thermal Village. Her er der kogende mudderpøle og geysers. De to største geysers hedder Prince of Wales Feathers og Pohutu (Stort Plask). Navnet på den først geyser stammer fra et besøg af Prinsen af Wales som bemærkede at strålen lignede den fjederbusk han har i sit våbenskjold.
Vi boede på et motel med spa på værelserne.
5 Februar 2009
Whakarewarewa Forrest Park er en plantage af californiske Kæmpefyrretræer (Redwood). Vi startede dagen med en lille gåtur i skoven. Træerne er endnu ikke så store som i Amerika.
Derefter besøgte vi Ohinemutu med en lille anglikansk kirke og krigergrave fra begge verdens-krige. Området ligger ned til Lake Rotorua.
Næste besøg var Rainbow Springs fuglepark, og vi sluttede med en tur i Telekabine op til et udsigtspunkt
Resten af eftermiddagen havde vi fri til at opdage byen på egen hånd. Jeg tilbragte tiden i den Polynesiske Spa.
Om Aftenen kunne man besøge Tamaki village. Det kostede ekstra, men var pengene værd. Man ser først et show, der var en lille teaterforestilling fra omkring 1800, hvor Maorierne først fik fat på den hvide mands skydevåben. Derefter blev der serveret middag tilberedt på traditionel maori vis på varme sten i en underjordisk ovn (Hangi).
6 Februar 2009
Forlod Rotorua og kørte sydpå mod Taupo. Føreste besøg var Wai-O-Tapu Thermal Wonderland. Klokken 10.15 hver dag springer Lady Knox geyser. Alle turisterne er på plads, og en ranger træder frem ved siden af geyser hullet og forklarer hvordan man ved et tilfælde fandt ud af at man kunne få geyseren til at springe på kommando. Så hælder han en pose vaskepulver ned i hullet, og så springer geyseren sandelig.
Bagefter var der rundvandring i det store naturområde. Vi gik den lange tur, og den varede et par timer.
Næste besøg var Wairakei Geothermal Powerstation. Her laver man elektrisk energi direkte af geotermisk damp. Langt nede i jorden findes vand (flydende) ved meget høj temperatur og meget højt tryk. Dette vand ledes op til jordens overflade, og man letter trykket lidt og får noget af væsken fordampet. Dampen har kvalitet af kraftdamp og ledes direkte til dampturbinerne. Man letter trykket mere på det tiloversblevne vand og får varmedamp af lavere tryk. Turbinerne trækker generatorer der producerer strøm.
Dagens sidste besøg var ved Huka vandfaldet. Vi overnattede i byen Taupo ved søen.
7 Februar 2009
Om morgenen kørte vi fra Taupo til Napier kendt for sine bygninger i Art Deco stil. I 1931 blev byen ramt af et meget stort jordskælv der lagde byen helt øde. Tidens arkitektoniske mode var Art Deco, og man genopbyggede centrale dele af byen med bygninger i den stilart. I dag sørger Napiers Art Deco trust for at bygningerne vedligeholdes, og at der ikke opføres bygninger, der støder an mod denne stil.
Om eftermiddagen tur til Sulekolonien ved Kap Kidnappers. Det er en af de få Sulekolonier, der er tilgængelig for mennesker. Sulerne befinder sig bag et lavt gærde og de er vant til, at der kommer turister for at se på dem. Lugten er lidt stram.
Det var blevet hedebølge ca 40 grader, hvilket er usædvanligt for NZ. Det holdt ved de næste dage med.
8 Februar 2009
Om formiddagen fik vi først et foredrag af en guide i Art Deco butikken. Det var historien om jordskælvet og genopbygningen af byen og om Art Deco trustens virke. De driver bl. a. butikken. Bagefter fik vi en rundtur i byen med udpegning af de største arkitektoniske mesterværker i Art Deco stil og Spanish Missionary stil.
Derefter forlod vi Napier og kørte sydpå. Vi skulle nå Wellington denne dag. Vi holdt frokost i Dannevirke der er en lidt større landsby af efterkommere fra danske indvandrere. Det var søndag, så butikkerne var ikke åbne, kun cafeterierne var åbne.
Sent på dagen nåede vi til Wellington. Vi fik anbefalet Wellington museum, og jeg nåede derned en halv times tid inden det lukkede. Nåede at se kæmpe blæksprutten der er en af museets store attraktioner
9 Februar 2009
Denne dag var til rådighed for at opleve Wellington. Det er blevet overskyet og køligere med regnbyger. Jeg startede med at tage Cablecar op til Botanical Garden, der ligger på et højdedrag ovenfor byens centrum. Der ligger et lille Cable Car Museum, der hvor tovbanen ender. Det var hurtigt overset. Jeg spiste frokost i Botanical Garden Cafe. Turen gik nedad bakke til centrum forbi The Beehive (Bistadet) Der er en markant bygning med regeringskontorer.
Senere på dagen genbesøgte jeg Wellington Museum hvor jeg nu havde meget bedre tid. Museet har både historiske og naturhistoriske udstillinger.
10 Februar 2009
Sejlede fra Welligton tværs over Cooks stræde ind i Queen Charlotte Sound til Picton. Det tog tre timer. Besøgte Edwin Fox Maritime museum. Det er et museum over et gammelt skibsskrog. Skibet sejlede tropper under Kimkrigen. Senere sejlede det straffefanger til Australien og til sidst emigranter til NZ.
11 Februar 2009
Sejltur på Queen Charlotte Sound og vandretur på Queen Charlotte track. Vi havde valget mellem en tre timers vandretur og en femtimers. Jeg valgte den lille tur på grund af mit knæ, og det viste sig at være klogt. Først sejlede vi til Ship Cove og satte nogen af. Så sejlede vi til Resolution Cove hvorfra vi gik til Furneaux Lodge i Endeavour Inlet på lidt over 3 timer. Den sidste time gjorde knæet ondt. Vi blev hentet i Furneaux Lodge og sejlet tilbage til Picton.
12 Februar 2009
Kørt til Kaikura med toget i øsende regn.
13 Februar 2009
Regnvejr igen hele dagen. Hval-udflugten blev aflyst på grund af for dårligt vejr. Kørte ud og så en sælkoloni i stedet for inden vi kørte til Hanmer Springs, der er en badeby med varme kilder ligesom Roturoa. Var i bad 36 – 41 grader mens regnen stadig silede ned.
14 Februar 2009
Kørt fra Hanmer Springs til Christchurch. Rundtur i byen først med bus og senere til fods.
Valentins dag, så næsten alle restauranter var booket. Spiste på vort eget hotel.
15 Februar 2009
Fridag i Christchurch. Udflugt til Akaroa ude på halvøen lige syd for Christchurch Gammel fransk hvalfanger koloni. Gadebilledet har tydelige fransk islæt.
Sejlede ud i den temmelig store naturhavn for at kigge på delfiner. Så også en skarv koloni og enkelte sæler på stor afstand og en lille bitte (blå) pingvin. Den mindste delfin i verden Hectors delfin (1,2 – 1,4m) kan beses lige ved indsejlingen.
16 Februar 2009
Kørt fra Christchurch over bjergene til Hokitika på vestkysten af øen. Første pas var Porters Pass 940m. Dernæst Arthurs Pass 925m. Arthurs Pass er også en lille by hvor vi spiste frokost samt en nationalpark Før frokosten gik jeg en tur op til et vandfald, der hedder Devils Punchbowl.
Efter ankomsten til Hokitika gik vi en tur i byen. Da vi kørte fra Christchurch var det regnvejr, men midt i bjergene klarede det op og på vestkysten var det solskin.
17 Februar 2009
Kørt fra Hokitika sydpå langs kysten. Snart drejer vejen op i bjergene og enge med køer afløses af regnskov. Første stop Franz Joseph Glacier. Der er en lille turistby ved foden af Gletsjeren. Man kan vandre helt hen til den. Ved Ships Creek(Taupirikaka) var vi ude på en lille naturvandring på en sti anlagt langs vandløbet inde i regnskoven. Det næste vi så var et vandfald Thunder Creek Falls der ligger kort før Haast Pass På det sidste stykke inden Wanaka kørte vi mellem de to store søer Lake Wanaka og Lake Hawea.
18 Februar 2009
Kørt fra Wanaka over Arrowtown til Quenstown. Hele dette område kom til ære og værdighed da man fandt guld i 1861. En del af guldgraverne var kinesere, og jeg så en lille kineserby i Arrowtown. Vi passerede også forbi det sted hvor man først foretog bungy jump (elastikspring) Broen hedder Karawau Bridge. Der springes stadig og stedet er en kæmpeforretning. Vi så 2 -3 spring mens jeg var der. Det koster 165 NZ$.
Quenstown er stedet for legesyge turister, her er foruden bungy jump, paraglidning hangglidning, white water rafting jetbådssejlads og meget mere.
19 Februar 2009
Overligger dag i Quenstown. Startede med at Booke tur til Skippers Canyon med sejlads i jetboat. Gik derefter en lang tur i byens park, som ligger på en halvø. Ved middagstid gik bussen til Skippers creek som ligger et stykke fra byen. Det sidste stykke var vejen en smal gruslagt vej som snoede sig op i bjergene. Der var intet rækværk og der var nærmest lodret ned.
Jetboats har ingen skrue men drives frem ad en jetstrøm. De kan dreje på en tallerken blot ved at dreje jetdysen. De kan sejle i 10 cm vand og de sejler meget stærkt selv i modstrøm. Vi sejlede ind under en bro, der kaldes Pipeline bridge fordi den blev bygget for at føre en stor vandledning over kløften. Vandet skulle bruges til at adskille guld fra sand og grus ved flodbredden.
Vel tilbage i Quenstown så jeg endnu en birdlife park med Kiwi houses og derefter tog jeg telekabinen op til et udsigtspunkt over byen som hedder Bobs peak. Herfra kan man paraglide ned til byen, men det gjorde jeg nu ikke.
20 Februar 2009
Vågnede med regnvejr og det regnede næsten hele dagen.
Kørte til Te Anau hvor vi så en udstilling om Fiordland National Park. Derfra til Manapouri hvorfra vi sejlede tværs over Lake Manapouri til West Arm, hvor der ligger et stort underjordisk vankraftværk, der udnytter højdeforskellen mellem Søen og Doubtfull Sound. Herfra kører busser os ad en gruslagt vej over Willmot Pass til bunden af Doubtfull Sound. Her lå Passagerskibet Fiordland Navigator og ventede på os. Vi skulle på en overnight Cruise i Doubtfull sound. Vi blev indkvarteret i 4 sengs kabiner på underste dæk. Der var ingen døre til kabinen kun et forhæng. Først sejlede vi ud til mundingen af fjorden, Her er der et par små klippeøer hvor der var en masse sæler. Dernæst sejlede vi ind i en fjordgren der hedder Precipe Cove for at ankre op for natten. Her var der først arrangeret forskellig underholdning inden aftensmaden. Man kunne vælge mellem kajakroning, en tur med motoriseret redningsbåd og en svømmetur i fjorden. Jeg valgte de to sidste.
Her på New Zealand har man sin engen variant af stikkende insekter. De hedder sandflies og de er mindst lige så hidsige som almindelige myg. De findes i regnskoven og her ved Doubtfull Sound, der er dækket af regnskov selv på de stejleste steder, var de i millionvis. Vi blev overfaldet da vi sejlede tæt på skoven i redningsbåden og de fulgte os ombord i skibet og jeg blev også bidt om natten i min køje.
21 Februar 2008
Vågnede til overskyet vejr men tørt. Her i Fiordland er det sted det regner mest på NZ. Det er kun Doubtfull Sound og Milford Sound der har adgang fra landsiden. Alle de andre fjorde har kun adgang fra søsiden. Man sejler mellem høje bjerge der er lige så mennesketomme som på Kaptain Cook's tid, ikke en sti, ikke en hytte kun regnskov. Sandfluerne gør sit til at man ikke har lyst til at udforske det kæmpemæssige naturområde.
På vej tilbage til udgangspunktet tog skibet en afstikker ind i en anden arm af fjorden, Hall Arm.. Turen tilbage til Manapouri var i omvendt rækkefølge. Det var begyndt at regne, og det fortsatte resten af dagen.. Her ventede vores egen bus med chauffør og vi kørte til Invercargill, hvor vi først så Southland Museum. Det var en blandet landhandel af kunst, Maori etnografica og historie. De havde også et stort Tuatarium.
22 Februar 2009
Vågnede igen til regnvejr. Kørte til Bluff, hvorfra der er bådeforbindelse til Oban på Stewart Island. Det var hårdt vejr, og vi måtte vente på at båden kom ind og om skipperen ville sejle ud igen. Færgebåden er en stor katamaran. Vi kom dog afsted og det blev en virkelig hård sejlads i en timestid mens vi krydsede Foveaux strædet. Jeg havde koldsved men beholdt maveindholdet på plads. Det var ikke alle, der gjorde det. Det regnede stadig da vi ankom og vi tilbragte resten af dagen indendørs på vort motel. Her fik vi besøg af en kea, der sad ude på terrassen. Den ville have mad, og det fik den. Senere vandte den så tilbage med 6 andre venner.
23 Februar 2009
Ulva Island er en lille ø ikke så langt fra Stewart Island. Det er blevet til fuglereservat for at redde nogle af de fugle der er truede. Det gælder først og fremmest kiwien nationalfugl men også andre fugle der ikke kan flyve, og som er truet af mår væsler, rotter og possums. Rotterne er totalt udryddet på øen og man prøver at opfostre disse truede fugle her. Vi sejlede ud til Ulva om morgenen og havde her nogle timer til at vandre rundt på de anlagte stier i regnskoven. Det lykkedes at se en del fugle men ikke kiwien der kun er aktiv om natten. Jeg fotograferede en weka mens jeg ventede på at båden skulle hente os for at sejle tilbage. Da vi sejlede tilbage så vi et par små blå pingviner svømmende i vandet.
Om eftermiddagen gik jeg en tur langs en natursti her i nærheden af vort motel. Mit knæ gjorde ondt og det satte en stopper for flere naturvandringer.
24 Februar 2009
Første dag i lang tid med tørrevejr. Foveaux strædet viste sig lidt bedre så vi kom nemmere tilbage til fastlandet. Kørte til Dunedin hvor vi var ved middagstid. Om eftermiddagen var vi på en udflugt med et turisttog som kører langs med Taieri River Gorge. Det var en meget smuk tur. Jernbanen blev bygget for at åbne op for fåreholdere og anden farming i området. Den mistede sin betydning omkring 1990, men blev reddet og fungerer nu som turistattraktion
25 Februar 2009
Overligger dag i Dunedin. Om morgenen så jeg Otago Settlers Museum, og om eftermiddagen var der udflugt til halvøen syd for byen. Vi så først Larnach Castle, der er en Rigmands villa som nu er museum. Derefter besøgte vi først Albatros kolonien og derefter Pingvinkolonien. Albatros kolonien har skjult adgang til en bygning med udsigt. Vi kan se fuglene, men de kan ikke se os. Pingvinkolonien har lange nedgravede gange ud til forskellige udsigtspunkter. Det var dog umuligt at komme helt tæt på pingvinerne.
26 Februar 2009
Kørt fra Dunedin til Mt. Cook byen der ligger for foden af bjerget, der er NZ højeste. På vej ud af Dunedin så vi verdens stejleste vej (Guiness rekord) Ved kysten nord for Dunedin så vi Moeraki Boulders en række kuglerunde sten af anselig størrelse som ligger på stranden. Videnskaben er ikke enige om hvordan de er opstået. Vi så også nogle huler med Maori tegninger på væggene. De stammer dog kun fra 1800 tallet, så de er ikke særligt gamle. Byen Mount Cook, er en alpelandsby, der kun lever af turisterne. Her er mange aktiviteter alle med relation til bjergene, floderne eller gletsjerne. Jeg håber at komme ud at flyve i helikopter i morgen hvis vejret tillader det. Man kan flyve over hele massivet og se alle gletsjerne. I aften er toppen af Mt. Cook dækket af skyer, og det småregner. Midt på dagen havde vi strålende solskin.
27 Februar 2009
Det klarede op om morgenen og der var solskin resten af dagen. Nogle af os startede med en pragtfuld helikoptertur 45 minutter ind over det højeste massiv med Mt. Cook og mange andre bjergtoppe. Efter frokost startede jeg som den sidste på en vandretur op forbi Lake Müller og Muller gletsjeren til Hooker gletsjeren. Man passerer 2 hængebroer på vej derop. Der var små isbjerge på Lake Hooker nedenfor gletsjeren.
På vej tilbage gjorde det ondt i mit knæ. På det tidspunkt havde jeg gået i tre timer.
28 Februar 2009
Kørt fra Mt. Cook til Christchurch. På vejen så vi Church of the Good Shepard i Lake Tekape. Afskedsmiddag i aften.