Dagbog Chile
18 februar 2016
Fly fra København
over Madrid til Santiago.
19 februar 2016
Landede om morgenen
og blev mødt af Zuni vores guide.
Bytur i Santiago.
Vi startede med San Francico Kirken. Den er genopbygget efter et jordskælv, og
man kan se at materialerne er genanvendt. https://en.wikipedia.org/wiki/San_Francisco_Church,_Santiago_de_Chile (engelsk)
Derefter så vi
murmalerier i undergrundsbanen. De viser Chiles historie.
Vi gik en lang tur i
den centrale del af byen, kom forbi børsen, Placa de Armas, Præsidentpaladset,
https://da.wikipedia.org/wiki/Palacio_de_La_Moneda
Metropolitana
Katedralen som vi var inde i. https://en.wikipedia.org/wiki/Santiago_Metropolitan_Cathedral (engelsk)
Vi besøgte det store
fødevaremarked, og til sidst på dagen besteg vi udsigtspunktet Cerro San Cristóbal.
20 februar 2016
Dagsudflugt til
havnebyen Valparaiso (Paradisdalen)
Byen ligger på
skråningen ned mod havet. Det er kendt for sine murmalerier af ukendte
kunstnere. Vi gik en lang tur gennem byen. Først i højden forbi gader af malede
huse. Derefter tog vi en tovbane ned mod det kommercielle center ved havnen. Vi
endte ude nordpå ved kysten i et velhaverkvarter. https://da.wikipedia.org/wiki/Valpara%C3%ADso
21 februar 2016
Fløj fra Santiago til
Calama der er en mineby i Atacamaørkenen i det
nordlige Chile. Herfra kørte vi til San Pedro de Atacama
som er hovedbyen i denne del af landet. Det er en oase by, der ligger midt i
ørkenen. https://sv.wikipedia.org/wiki/San_Pedro_de_Atacama
Samme dag var vi på
en udflugt til Valle de la Luna (Månedalen) og til Valle de la Muerte (Den Dødes Dal). Den første vandretur gik op til en
bjergkam hvor vi havde en pragtfuld udsigt. På vejen tilbage kom vi forbi tre
mærkelige stenformationer som kaldes de tre Mariaer.
Herfra kørte vi til Valle de la Muerte som er en
snæver dal der ender blindt. Vi gik en tur ind i dalen. Til sidst kørte vi til
et udsigtspunkt hvor vi kunne iagttage solnedgangen. https://en.wikipedia.org/wiki/Valle_de_la_Luna_(Chile) (engelsk)
22 februar 2016
Denne dag var afsat
til en vandretur i ørkenen. Vi vandrede langs et vandløb i to timer. Ved turens
endepunkt var der bademuligheder i en varm kilde. Det var dens afløb vi havde
gået langs med. Efter badet var der frokost o så kørte vi tilbage til San
Pedro.
23 februar 2016
Vi var oppe ved
firetiden om morgenen og kørte afsted uden morgenmad. Vi skulle til El Tatio der er et stort gejser område med kraftig termisk
aktivitet. Vi skulle være der så vi kunne se solen stå op. Vi var oppe i 4320 m
højde, og det gjorde os stakåndede. San Pedro ligger i 2438 m højde. Der var
også et sted hvor vi kunne bade, men luften var så kold at jeg og de fleste lod
være. https://sv.wikipedia.org/wiki/G%C3%A9iser_del_Tatio (svensk)
På vejen hjem besøgte
vi en indianer landsby der hedder Vila de Machuca. Landsbyen
blev udslettet ved et jordskælv, men regeringen har genopbygget den. Trods det
er kun et fåtal af indbyggerne vendt tilbage. De der er der, lever af
turisterne som gør ophold i byen.
Vi var tilbage før
frokost og nu fik jeg set centrum af byen. En del af gruppen fandt en lokal
restaurant hvor vi spiste frokost.
Sent på eftermiddagen
tog vi afsted på dagens anden udflugt der gik til Atacama
Salar. Det er en kæmpestor saltslette. Vi gik ud til en saltsø hvor der var
flamingoer. Vi så solen gå ned inden vi vendte tilbage. https://sv.wikipedia.org/wiki/Salar_de_Atacama (svensk)
Det regnede da vi kom
tilbage til byen. Vejen til vort hotel, som lå i udkanten af byen gik gennem et
tørlagt flodleje (en wadi). Nu var wadien blevet til en brusende flod, og vi
måtte køre en større omvej for at komme til hotellet.
24 februar 2016
Fly fra Calamas tilbage til Santiago. Derfra videre med et andet
fly til Puerto Montt. Vi kørte videre til Puerto Varas, der ligger ved bredden af en stor sø der hedder Llanquihue.
25 februar 2016
I dag var vi på
udflugt nordøst for Puerto Varas. Vi besøgte
nationalparken Vincente Péres
Rosales. Det er et kæmpe naturområde der ligger ikke
langt fra grænsen til Argentina. https://sv.wikipedia.org/wiki/Vicente_Perez_Rosales_National_Park (svensk). Senere på dagen kørte vi op til toppen af
vulkanen Osorno. Vi vandrede de sidste hundrede meter
op til kanten af vulkanen. (2652 m) Der var ikke sne på denne tid af året. https://no.wikipedia.org/wiki/Osorno_(vulkan) (norsk)
26 februar 2016
Udflugt til Chiloé der er den næststørste ø efter Ildlandet. Vi sejlede
over til øen med en lille bilfærge. https://sv.wikipedia.org/wiki/Chilo%C3%A9 (svensk)
Vi ankom til byen Ancud. Her fik vi lov til at se et almindeligt beboelseshus
i byen. Derefter så vi kirken. Alle bygninger er bygget af træ, også kirkerne.
Vi kørte videre mod
den største by på øen som hedder Castro. Her så vi San Francisco kirken, en
stor kirke helt bygget af træ. Vi så også et museum i nærheden. Efter frokost
kørte vi til en lidt mindre fiskeriby i nærheden. Den
hed Dalcahue. Her kiggede vi på fiskerimarkedet der
lå ud til vandet. Der lå en stor gruppe sæler ud for markedet og ventede på det
fiskeriaffald som blev smidt ud til dem.
27 februar 2016
Fløj fra Puerto Montt til Punta Arenas (det
sandede punkt). Vi ankom midt på eftermiddagen og havde tid til en rundtur i
byen. Fra et udsigtspunkt kunne man se ud over byen, Magellan
strædet og Ildlandet på den anden side af vandet.
28 februar 2016
I dag var vi på
farten hele dagen. Vi kørte fra Punta Arenas til
Nationalparken Torres del Paine. Sent om aftenen
efter solnedgang ankom vi til vort hotel, som ligger i parken.
Det mest interessante
vi så på vejen var Cueva de Milodon.
Det er en kæmpe grotte hvor man har fundet skindrester fra en forhistorisk dyr,
et kæmpe dovendyr. I grotteåbningen står en statue af dyret som man mener det
har set ud. https://en.wikipedia.org/wiki/Cueva_del_Milod%C3%B3n_Natural_Monument (engelsk).
På vejen så vi en
gruppe Nanduer som det lykkedes mig at fotografere. Nanduen (Rhea) er en
sydamerikansk struds.
Lige før vi nåede til
nationalparken gjorde vi et ophold ved Laguna Azul (Den blå sø)
29 februar 2016
(skuddag)
Denne dag var reserveret
til vandringer i nationalparken Torres del Paine. Vi
var forbi en grotte med forhistoriske malerier. Vi så det store vandfald Salto
Grande. Vi fotograferede masser af Guanakoer. Jeg fik
et billede af en kondor, der sad på en lodret klippevæg. Jeg fik også et par
billeder af den patagonske grå ræv. https://sv.wikipedia.org/wiki/Torres_del_Paine_nationalpark (svensk)
01 marts 2016
Vi var meget tidligt
oppe for at sejle på Grey søen helt op til Grey gletcheren.
Vi havde en en halv times vandring ad en smal skovsti
til vi nåede båden. Stien førte ad en spinkel hængebro over en rivende flod.
Bådens landingsplads var direkte på søbredden. Efterhånden som vi nærmede os gletcheren blev isbjergene større og større. Vi sejlede
langs med gletcheren inden båden vendte tilbage. https://en.wikipedia.org/wiki/Grey_Glacier (engelsk)
Vi var tilbage lidt over middag og havde tid
til at gå endnu en vandretur i parken inden vi kørte til Puerto Natales hvor vi overnattede.
02 marts 2016
Vi kørte tilbage til Punta Arenas og fløj derfra tilbage til Santiago hvor vi
overnattede.
03 marts 2016
Om morgenen fløj vi
til Påskeøen hvor vi ankom ved middagstid. Vi havde resten af dagen fri. Vi gik
en tur gennem byen Hanga Roa
og langs med kysten til museet som vi brugte en times tid på. Om aftenen spiste
vi middag ned ved havnen.
04 marts 2016
Vi var på en
halvdagstur pa den sydlige halvø syd for Hanga Roa. Det første stop var vulkanen Rano
Kau. Fra kraterranden kan man se ned på en sø som udfylder krateret.
Hovedbesøget var
landsbyen Orongo der er et frilandsmuseum. Her er
centrum for fuglemands kulten. Fra højderne ved kysten kan man se fugleøen, der
ligger nogle hundrede meter ude i havet. Landsbyen består af lave stenhuse
eller hytter. https://en.wikipedia.org/wiki/Orongo (engelsk)
På vej tilbage til Hanga Roa så vi nogle væltede Moai statuer lige syd for lufthavnen.
05 marts 2016
På denne dag var vi
rundt på hele øen langs med kysten.
De to første steder
vi gjorde holdt var ved Vaihu ogAkahanga.
Her var der væltede Moai statuer. Ved Tongariki står der 15 oprejste Moai
statuer på linje. De er blevet genrejst i nyere tid. Det mest interessante var Ranu Raraku stenbruddet hvor man
udhuggede statuerne. Der ligger et par halvfærdige Moai.
https://no.wikipedia.org/wiki/Rano_Raraku (norsk)
Sidst på dagen badede
vi ved Anakena. Her er der fin sandstrand. Det meste af kysten
er klippekyst absolut uegnet til badning på grund af brændingen.
06 marts 2016
Vi havde morgenen
fri, og fløj ved middagstid tilbage til Santiago.
07 marts 2016
Fly tilbage til
Danmark