Indledning
I Australien lever der en masse mærkelige dyr, som man ikke finder i andre dele af verden. Det mærkeligste af dem alle er den gyldne edderkop. Det er et meget klogt dyr. Jeg havde hørt om den og om dens klogskab, og nu ville jeg gerne selv møde den for at tale med den. Jeg rejste til Australien med det ene formål at træffe den gyldne edderkop. Undervejs mødte jeg en masse andre dyr. De var alle sammen mærkelige på en eller anden måde. Der er en del dyr som kun lever i Australien og ikke andre steder i verden. Dem mødte jeg nogle af, og så fik jeg en lejlighed til at fortælle jer lidt om disse dyr.
Australien ligger meget langt væk. Det tog mange timer at flyve hen over Europa og Asien inden jeg kunne lande i Australien. Jeg var meget træt, da jeg endelig steg ud af flyet.