Kænguruen
Nu var problemet at komme op til det store koralrev. Det er nødvendigt at rejse både gennem ørkenen og gennem junglen for at komme til koralrevet. Det var ikke så godt med en bil, for der var ikke så mange veje. Heldigvis så mødte jeg en kænguru, og den tilbød at hjælpe mig. Du kan godt få plads i min pung sagde den og så skal jeg nok finde vejen.
Jeg kravlede op i pungen og så gik det ellers over stok og sten. Imedens fortalte Kænguruen mig lidt om hvordan det er at leve i Australien og være Kænguru.
Vi lever af græs og blade, og det er der som regel nok af. Der findes ingen store rovdyr, som jager os. Kun visse mennesker skal vi passe på. De hvide mennesker med geværer kan finde på at skyde os, og de indfødte kaster spyd og boomerang efter os for at slå os ihjel og spise os.
Vi var i mellemtiden kommet ud i ørkenen, hvor vi mødte en flok vilde kameler.
Kænguruen fortalte videre, at undertiden regner det meget kraftigt i Australien, og midt på dagen er solen meget stærk og brændende. Så skjuler vi os inde i et tykt buskads, for sådant vejr bryder vi os ikke om. |