Hellige køer på gaden      

 

 

Klik på billedet for at se filmen om den pruttende ko

Side 6

Indholdsfortegnelse

Gå til Side 7

 

Det med at koen er hellig giver den et problem. Når man er hellig må man holde på sin værdighed. Man kan ikke sådan rende rundt og prutte. Gederne og aberne behøver ikke at holde på deres værdighed så de kan prutte som de har lyst. Men koen som er hellig kan ikke prutte højt for så ville den tabe sin værdighed.

Vil det så sige at den slet ikke prutter? Jeg fotograferede mange hellige køer som I kan se på billederne, men jeg hørte dem aldrig prutte. Det var i lang tid et mysterium for mig. Ved et tilfælde fik jeg afsløret mysteriet.

Vi boede et stykke tid oppe i bjergene i det nordlige Indien. Vi havde en ko som gik og græssede på græsplænen foran det hus hvor vi boede. Den var faktisk vores græsslåmaskine. Vi havde også en dame, der vaskede vores tøj for os. Hun havde stillet en balje med tøj i blød ude på gangen lige ved græsplænen. Pludseligt gik koen hen og drak noget af sæbevandet. Den holdt hurtigt op igen fordi det smagte ikke godt. En halv time senere skete der noget uventet. Der kom sæbebobler ud af enden på koen. Jeg stod lige bag koen og heldigvis havde jeg mit fotografi apparat klar. Det lykkedes mig at filme at koen blæste sæbebobler ud af den gale ende. Det kan I se på filmen Ko prut for neden.

Hermed var mysteriet også løst. Man så kun sæbeboblerne, men der var ingen lyd. Det vil sige at køerne prutter altså akkurat lige som andre  dyr men det er lydløst. På denne måde kan den holde på værdigheden og alligevel lette sig.