Side 5

Indhold

Gå til Side 6

Jeg har også prøvet at nærme mig de steder hvor der bor mennesker. Det er ret uhyggeligt. De udstøder en lyd, der er et højt knald eller et brag. Det gør mig meget bange, og jeg stikker af for at komme langt væk fra den uhyggelige lyd.

For øjeblikket har jeg to unger som jeg må tage mig af. Jeg fødte dem i en snehule som jeg gravede et sted på en bjergskråning. Jeg er nødt til at fange flere sæler nu hvor der er tre munde at mætte. Jeg skal også passe på de store han isbjørne. Hvis han ser mine unger og hvis han ikke er far til dem så kan han finde på at slå dem ihjel. Så snart jeg ser en fremmed isbjørn så flygter jeg, og jeg må sørge for at få ungerne med.

Lige for øjeblikket er der fredeligt og roligt. Vi har lige spist en sæl, og der er ikke mere tilbage af den.

Mange hilsner fra Bolette.