Guadeloupe 2005

 

Guadeloupe ligner en sommerfugl. De to ”vinger” hedder Grande Terre og Basse Terre. Hovedstaden er Basse Terre der er en meget lille by på øen Basse Terre. Den største by hedder Point á Pitre og den ligger på Grande Terre. Her ligger også lufthavnen.

Jeg rejste til Guadeloupe i sommeren 2005 for at gå på skole og lære fransk. Skolen, som jeg gik på hed Media Langues Caraibes og den lå i St Anne på sydkysten af Grande Terre. Her boede jeg i de 12 uger opholdet varede. De første 10 dage boede jeg på et værelse hos Katy og Marius Mane. De var syvende dags adventister og vegetarer. Jeg fik dog serveret et lille stykke kylling en gang imellem. De havde en 10 årig datter der hed Cannelle og som boede hjemme. Da en ældre datter uventet kom hjem, og familien havde lovet logi til en anden studerende som var vegetarianer, så var der pludseligt for mange i huset, og jeg blev flyttet til en lejlighed i et komplex som hed Coco Petit Evelyne. Evelyne var værrtinden. Her boede jeg resten af tiden.

Jeg gik i skole de fem af ugens dage både formiddag og eftermiddag. Da der også var hjemmearbejde var der ikke så meget fritid undtagen i week enden. Jeg lejede ofte en bil og kørte rundt for at opleve resten af øen. Der var en del seværdigheder at se, som man kun kunne komme til i bil. Der gik en busforbindelse ad den sydlige landevej fra Point á Pitre gennem Gosier og St. Anne til St. François. Den brugte jeg hvis jeg skulle til en af de andre nævnte byer.

Jeg besøgte tre af de småøer, som ligger i nærheden af Guadeloupe. Maria Galante var den største af øerne og den besøget jeg på en endages udflugt med tre andre studerende. Vi havde arreangeret en rundtur i bil med guide hele øen rundt. Jeg besøgte Desirade, som ligger vest for Grande Terre i en week end. Der var nu ikke så meget at se og overnatningen var dyr. Den sidst ø jeg besøgte var Terre des Haut der er den ene af øerne i ø-gruppen Les Saintes, som ligger syd for Basse Terre. Man kan sejle dertil fra Trois Rivières på sydsiden af Basse Terre, men jeg valgte at tage den lange tur fra Point á Pitre.

En særlig tur var en forlænget week end i Dominica, som er en uafhængig republik. Øen er tidligere britisk koloni, og sproget er engelsk. Den ligger midt imellem Guadeloupe og Martinique. Dergår en rutebåd fra Guadeloupe til Martinique, og den lægger til ved Dominica i hovedstaden Roseau. Sejltiden var ca tre timer. Jeg boede i et Guest house, og jeg arrangerede selv en biltur på øen blandt andet til de to tvillinge vandfald der hedder Trafalgar. Retur.