Indien Dagbog


Søndag 20 Februar 2011

Flyet var over to timer forsinket fra Paris, så vi landede først ved totiden om natten. Heldigvis ventede min chauffør så jeg kunne køre direkte til hotellet.


Mandag 21 Februar 2011

Vi startede med at besøge velkendte steder. Jama Masjid moskeen først, og dernæst India gate. Efter frokost besøgte vi Humayuns Toomb som jeg ikke har set før. Det er et mausoleum bygget for den anden Mughal hersker. Det blev opført af hans ældste kone. Der er flere andre topfolk fra hoffet som er begravet her.


Derefter startede den lange køretur til Agra, hvor vi var fremme sent på aftenen.


Tirsdag 22 Februar 2011.

Lige som sidst var vi tidligt oppe for at besøge Taj Mahal i morgenlyset. Der var en lille smule morgendis så det var ikke helt så flot som sidst. Vi fik nogle nye oplysninger, bl. a. at de fire minareter hælder nogle få grader udad. I tilfælde af jordskælv vil de falde væk fra bygningen. Nogle af søjlerne havde et sort sig-zag mønster, så det ser ud som om der er flere facetter end der rent faktisk er.


Om eftermiddagen besøgte vi Agra Fort. Det er et kæmpe bygningsværk hvoraf kun ca en fjerdedel er tilgængeligt. Resten er okkuperet af militæret. Inde i fortet findes Shah Jahans palads bygget i hvid marmor med indlagt mosaikker i halvædelsten på samme måde som Taj Mahal. Her boede Mogul herskerne og Agra var deres hovedstad.


Onsdag 23 Februar 2011

Første stop på dagens tur var Fathepur Sikri 40 km vest for Agra. De der har læst Salman Rusdie: Forførersken fra Firenze kender historien om den største af alle Mogulerne Akbar den Store. Han besluttede at han ville bo her og byggede et fort. Der var ingen der modsagde, for han var enevældig ham men da han døde udvandrede beboerne og det blev en spøgelsesby. I dag er paladset tilgængeligt. Det er bygget i rød sandsten. Der er forskellige udlægninger af hvorfor byen uddøde. Nogle siger vandmangel, andre ar der var oprør og revolution. I dag ligger der en lille landsby. Vi besøgte også den tilhørende moske der har et mausoleum for den sufitiske helgen Sheikh Salim Chisthi.


Derefter kørte vi til vores hotel der ligger udenfor en lille by der hedder Bharatpur. Efter lunch var der udflugt til en nærliggende Keoladeo Ghana Nationalpark. Det er et kæmpeområde og vi så først og fremmest fugle, men der var også hjorte.

Pludseligt var der udrykning med en masse jagtbetjente der kom kørende. En tiger var trængt ind på området. Den blev bedøvet og derefter fløjet med helikopter til et tiger reservat. Vi hørte kun om denne hændelse men så ikke noget.


Torsdag 24 Februar 2011

I dag kørte vi lige fra Baratpur hotellet til det næste hotel i Karauli. Efter frokost besøgte vi Raj Paladset i byen. Vi blev kørt dertil på trækvogne forspændt en kamel. Vi sad på det plane lad med benene dinglende udenfor.

Vi fik en gennemgang af de fleste rum i paladset og endte oppe på taget med en god udsigt over byen.

Derefter overværede vi en ceremoni i et hindu tempel lige ved siden af paladset. Der er to ceremonier en aften- og en morgenceremoni. Om aftenen ønsker man guderne godnat, og om morgenen ønsker man dem god morgen.


Fredag 25 Februar 2011

Kørt fra Karauli til Jaipur. Ankom sent om eftermiddagen og kørte direkte til Amber fortet som jeg også så sidste gang jeg var her. Vi fik en meget kort gennemgang på under en time. Først derefter tog vi til vores hotel der ligger lige udenfor den gamle bydel.


Lørdag 26 Februar 2011

Vi skulle efter planen have set Amber Palads i dag, men i stedet blev vi spist af med besøget i går. Til gengæld var der en hel dag til at se Jaipur på egen hånd. Jeg havde afset dagen til at se min gamle ven Mr. Andrew som jeg boede hos da jeg sidst var her. Jeg hyrede en cykle rickshaw og det var noget besværligt ar finde stedet hvor han bor. Både han, hans søn og svigerdatter og sønnesøn har det godt.


Søndag 27 Februar 2011

Kørte fra Jaipur til Rathambore National park hvor vi kom ved middagstid. Efter frokost var vi på en tur til det fort der ligger i udkanten af parken.


Mandag 28 Februar 2011

Vi har været hele dagen her i Rathambore. Der var to safariture ind i parken en tidligt om morgenen og en anden sent om eftermiddagen. Det skulle have været ved solopgang og solnedgang

Men vores køretøj var forsinket om morgenen på grund af alle formaliteterne bed indkørslen til Parken. Solen var allerede stået op inden vi kom ind. Vi så masser af aber, hjorte, vildsvin og fugle, men vi så ingen tigre hverken om morgenen eller om aftenen.


Tirsdag 1 Marts 2011

Kørt hele dagen fra Rathambhore til Orchha der ligger i Madhya Pradesh.. Meget få stop, men vi så dog marker med chili. Senere så vi tørring af chili, der foregår i solen. Lige før vi ankom til Orchha så vi et kollektiv (ashram) tvor de lavede papir helt fra grunden og viderearbejdede det til Brevpapir papirsposer og andet lavet af papir.


Onsdag 2 Marts 2011

Ekstra dag her i Orchha. Om formiddagen gåtur først til City Palads og derefter til et moderne hindutempel. Vi sluttede i en have med fire store Cenotaps. Det er mindesmærker for afdøde konger. Der er store bygninger men de har ikke været beboet.

Eftermiddagen var fri, men jeg nøjedes med at pleje min dårlige mave.


Torsdag 3 Marts 2011

Kørt fra Orchha til Khajuraho. Vi var fremme ved frokost. Eftermiddagen blev brugt til at se på de vestlige templer kendt for deres erotiske udsmykning. De ligger i dag i en meget smuk have. Disse templer blev forladt på et vist tidspunkt og dækket til af junglen. Lykkeligvis blev de ikke fundet og ødelagt af muslimske erobrere.

Derefter så vi de østlige templer der er et mindre kompleks af Jain templer. I ethvert Jain tempel kan man se en statue af Mahavira der er grundlæggeren af denne religion. Han var samtidig med Buddha og statuen kunne godt ligne en buddafigur, men der er forskel.


Fredag 4 Marts 2011

Op klokken 5 for at køre til den nærliggende Panna naturpark. Vi var blevet advaret om at der ikke var store chancer for at se en tiger her. Vi var dog i nærheden af en da vi hørte abernes advarselsskrig. Det kan have været en leopard. Vi spiste morgenmad i parken og mens vi sad der kom to Mahutter ridende på deres elefanter. En mor og en større unge. De var ude for at spotte tigre men havde heller ikke mødt nogen.

Eftermiddagen var fri men hele gruppen gik på det lokale marked.


Lørdag 5 Marts 2011

Kørt fra Khakuraho til Bandavgarh Nationalpark. Vi var fremme tidligt på eftermiddagen. Vort hotel ligger et stykke inde i parken, og hedder Mowgli residence. Resten af dagen fri.


Søndag 6 Marts 2011

Op kvart i fem for at komme tidligt på morgensafari. Vi venter med den egentlige morgenmad til vi kommer hjem klokken ca 10. Alle personer checkes omhyggeligt i safari bilerne inden vi får lov til at komme ind i parken, og det tager sin tid. Der kan ses flest dyr lige efter solopgang og lige før solnedgang. Der var heller ingen tiger den morgen. Modet er efterhånden sunket i hele gruppen.


Midt på dagen kan man slappe af ved poolen eller gå en tur i omegnen. På eftermiddagens safari kørte vi længe rundt uden at se andet end det sædvanlige. Men så pludseligt var tigeren der og jeg så den. Med det samme var der ti safari biler på vejen der alle sammen skulle fotografere den samme tiger. Jeg så den til venstre på vejen på 20 m afstand inde i en tykning men så løb den hen og krydsede vejen foran den første bil i kolonnen. Senere fik jeg et glimt af den til højre for vejen inden den forsvandt. Det var en mahout med sin elefant der havde opsporet tigeren og gennet den ud til vejen. Det var umulige forhold til at fotografere fordi jeg var for langt nede i køen.

Man bruger elefanter til at opspore tigere fordi de er terrængående. Tigeren ser kun elefanten som den er bange for.


Mandag 7 Marts 2011

Kørte safari tur på samme måde som i går morges, men så ingen store dyr undtagen hjorte. Så en lille Natravn sidde på jorden. Den var næsten usynlig. Om eftermiddagen var safarituren valgfri, men vi skulle selv betale. Vi blev alle stuvet i det samme køretøj og vi kørte ind i parken ad en anden port. Et andet selskab havde set en tigermoder med to unger om formiddagen. Det var på en bakkekam. Vi kørte frem og tilbage på dette sted men så ingen tiger. De andre steder vi søgte var der heller ingen.


Tirsdag 8 Marts 2011

Kørt fra Bandavgarth til Kanha nationalpark. Vi var fremme sent på eftermiddagen. På vejen så vi igen et træ med flagermus hængende i toppen. Vi så også en skole for piger i 15 års alderen.


Onsdag 9 Marts 2011

Første dag i Kanha Tiger Reserve. Formiddagens oplevelse var et tigershow. Det foregår på følgende måde: Nogle mahouts med deres elefanter har opsporet en tiger. De omringer den med deres elefanter og radiokontakter kontoret. De han nu sælge billetter a 600 Rs til dem, der vil se tigeren. De der har købt billet bliver kørt til det nærmeste sted ude på vejen. Her kommer man så op på ryggen af en elefant der rider ind til tigeren, og hvor man får lejlighed til at tage sine billeder.


Om eftermiddagen så vi igen en tiger. Den var inde i et bambus buskads hvor den glimtvis lod sig se. Det var umuligt at fotografere. Senere smuttede den over vejen men på så stor afstand at jeg ikke kunne fotografere. Det er foreløbigt den eneste tiger vi har set på vejen som ikke først er blevet jaget af elefanter.


Her i denne park er de enkelte ophold længere. Vi er i parken fra 7-12 og fra 3-6.


Torsdag 10 Marts 2011

Vi gentog Tigershowet om formiddagen og fik nogle bedre billeder af den samme tiger. Jeg fik denne gang også et billede af dens bytte, en Gaur kalv som var næsten spist op.


Om eftermiddagen skete der ikke noget særligt før til sidst hvor vi fik øje på en leopard på stor afstand. Den var åbenbart ved at snige sig ind på en Axis hjort. Vi så dog ikke selve drabet da det var tid til at køre mod indgangen. Vi skal være ude kl: 18. Selv om jeg kun så noget af dyret i min kikkert var det tydeligt at den havde pletter, ikke striber.


Fredag 11 Marts 2011

Afrejse fra Kahna Nationalpark. Vi kørte til Jabalpur hvor vi var fremme først på eftermiddagen. Her fik vi vor frokost og en madpakke til toget. Vi havde liggevogn i nattoget til Delhi.


Lørdag 12 Marts 2011

Vi var i Delhi kl: 7 om morgenen oh vi kørte straks til vort hotel og fik morgenmad. Jeg ville bruge dagen alene på at købe gaver. Resten af gruppen var i den zoologiske have. Den så jeg sidste gang jeg var der. Om aftenen havde vi afskedsmiddag for gruppen.


Søndag 13 Marts 2011

De engelske medlemmer tog afsted til lufthavnen efter morgenmaden. Mit fly går først i nat kvart i to så jeg fik en hel dag ekstra i Delhi. Det blev en meget lang dag. Jeg brugte nogle timer på at besøge Lotustemplet (Bahai)


Mandag 14 Marts 2011

Tog afsted i god tid fra hotellet til lufthavnen.

Retur