Dagbog fra Mozambique


25 – 26 oktober 2011


Fløjet fra København over London, og Nairobi til Maputo. Blev hentet i lufthavnen af Sonya fra AJUDE organisationen og kørt til mit nye hjem hos Julia. Hun har to små børn Melby og Junior der bor hos hende.


28 oktober 2011

Blev hentet af Sonya og kørt ned til centrum af byen. Det er en tur på en time med en lille minibus som var propfuld af mennesker. Vi fik ordnet forskellige praktiske ting. Købt en lokal mobiltelefon og sim kort. Taget fotokopi af pas og visa og fået det stemplet hos en notar. (Til at vise til politiet i stedet for passet). Derefter frokost på en restaurant. Mødte Augusto også fra AJUDE. Jeg skulle have talt med chefen Benjamin, men det glippede og blev udsat til mandag.


31 oktober 2011

Blev hentet af Sonia og kørt til det projekt hvor jeg skal arbejde. Det ligger 10 minutters kørsel fra Malhazine busterminal. Projektet er et asyl for handikappede børn. Jeg blev præsenteret for et par ledere og vi talte om arbejdsforhold. De bruger frivillige (unge mænd) til at made børnene når de skal spise. Jeg kom straks i gang. Uden for måltiderne er der ikke meget brug for os, Vi kan lave forefaldende manuelt arbejde.


1 November 2011

Første rigtige arbejdsdag. Da jeg ankom, var de allerede gået i gang med at fodre børnene. Hver gang når vi er færdige får vi selv et måltid. Det var så mit anden morgenmad. I mellemtiden hjalp jeg nogle andre med at jage mus og rydde op i en container, der bliver brugt som redskabsskur. Det var regnvejr så børnene fik mad indendørs i dag. Efter vores frokost tog jeg hjem,


3 November

Jeg møder cirka 8 hver dag. På det tidspunkt får børnene morgenmad. Det er kun de mest handicappede de skal mades. De der kan sidde ved et bord får serveret maden. Efter morgenmaden spiser jeg med personalet. Før frokost prøver jeg stimulere børnene enten ved at køre dem rundt eller at prøve at lege med dem. Klokken 12 får de frokost og derefter spiser vi andre. Klokken er mellem to og tre før jeg slutter dagens arbejde.


4 November

Personalet består af professionelle plejere (Kvinder) og voluntarios (mænd) De andre voluntarios er ganske unge studerende. De kalder sig seminaristas, og det betyder at de går på præsteseminarium for at læse til katolsk præst. De bor på institutionen og får alle måltider. De arbejder formentlig hele tiden også weekends.


Weekend 5-6 November 2011

Var downtown begge dage for at orientere mig. Jeg fandt en gratis hotspot på en cafe.


8 November 2011

Besøgte AJUDE for at aflevere mit pas. De sørger for fornyelse, når mit visum udløber (30 dage)


16 November 2011

Jeg blev syg søndag aften og måtte kalde hjælp. Augusto fra AUDE fik mig transporteret ned til en klinik i centrum. Jeg havde symptomer på influenza. Jeg gennemgik en grundig undersøgelse og fik nogle piller jeg skulle tage. Jeg er blevet hjemme mandag tirsdag og onsdag foreløbigt, men er stadig ikke helt rask. Influenza symptomerne er dog borte. Jeg havde 38,3 på klinikken, men temperaturen er for nedadgående.


18 November 2011

Jeg var på arbejde igen torsdag og fredag. Jeg var lidt træt men ellers helt ok.


25 November 2011

Var på min første tur til Namaacha for at få et stempel i mit pas med ret til endnu 30 dages ophold.


7 December 2011

Jeg besøgte i dag Mozaic Travel, der laver udflugter for turister, som bor i Maputo. De ville holde mig underrettet om fremtidige ture, og de lovede at hente mig ved busterminalen i Malhazine når jeg skal på tur.


10 December 2011

Julias' ældste datter Selma er kommet på Juleferie. Hun studerer på universitetet. Hun er meget interesseret i al slags elektronik. Hun har sin egen bærbare computer, og ville gerne købe min danske mobiltelefon. Jeg vil ikke sælge den da jeg har hele min danske telefonbog liggende på den.


22 December 2011

Var på den sædvanlige tor til Namaacha for at få nye stempler i mit pas og endnu 30 dages ophold i Mozambique.


24December 2011.

Regnvejr hele natten og dagen derefter. Var nede på min cafe for at sende den sidste julepost. I Maputo løb kloakken over flere steder.

Om aftenen gav jeg en lille julegave til alle. Julia fik den bog med billeder fra København, som jeg havde med hjemmefra. De blev alle overraskede. De gav ikke hinanden julegaver.


25 December 2011

Om formiddagen dampede hele familien af på julebesøg og efterlod mig med mad til både frokost og middag. Det var fint. Jeg strøg i byen og købte en god flaske sydafrikansk vin til maden.

Det bedste var, at Mosaic sendte mig en sms om at der i morgen 2 juledag var en tur til Maputo Elephant Reserve.


26 December 2011

Maputo Elephant Reserve er en lille nationalpark, der ligger syd for byen ud mod kysten. Jeg var oppe kvart i fem og blev hentet af vores guide og chauffør nede ved bus terminalen. Der var to finske kvinder med i gruppen.

Vi sejlede med færgen til Catembe og kørte derefter sydpå ad dårlige veje. Der var både frokost og morgenmad med i bilen. Vi kørte i knap to timer inden vi nåede indgangen til parken.


Nationalparkerne i Mozambique er en sørgelig historie. Under borgerkrigen gik soldaterne på jagt i parkerne når de var sultne. Resultatet er at bestandene af vildt er reduceret og at alle dyr med rette er bange for mennesker.


Lige da vi kom ind i parken så vi en lille gruppe aber. Ude på de store sletter så vi en lille gruppe elefanter helt ude i horisonten. Først i kikkerten kunne vi se at det var Elefanter. Senere så vi også en enkelt elefant på den samme afstand. Senere så vi Rørbukke (Reedbuck) på ca 1 km afstand. De var til at identificere uden kikkert.

Frokosten blev serveret ved bredden af en sø med udsigt til en stor gruppe flodheste ca 800 m ude i søen. Vi så også storke og andre vandfugle, men ingen krokodiller selv om vores guide påstod at de var der.


31 December 2011

Vi sad alle sammen og hang hele aftenen og ventede på at klokken skulle blive 12. Klokken tolv gik vi ud og fyrede fyrværkeriet af ønskede hinanden godt nytår. Derefter dansede vi. De andre fortsatte mens jeg gik i seng omkring klokken 1 pinlig ædru.



5 Januar 2012

Jeg har fået stjålet mit lille kamera og min danske mobiltelefon og det er enten sket på mit arbejde eller i Julias hus i et øjeblik hvor min lille rygsæk ikke har været overvåget. På mit arbejde anbragte jeg min lille rygsæk på et bestemt sted i et område hvor alle spiser. Nu har jeg fået lov til at stille den ind på Padre Jose's kontor. Det er forstanderen, og han låser altid sin dør når han går.


8 Januar 2012

Op klokken halv seks for at komme med Vodacom færgen til Ilhaca øen, der ligger ved indsejlingen til Maputo bugten. Det er et naturreservat. Det tager 2 timer at sejle derud. Vi ankom klokken 11 og skulle tilbage igen klokken 15. Desværre gik min ene sandal i stykker, og det hindrede mig i at gå mere rundt. Jeg var dog i vandet ved en pragtfuld sandstrand.


10 Januar. 2012

Jeg har fået stjålet 800 US$ fra min kuffert i mit soveværelse i Julias hus. Jeg har fortalt det til Julia og hendes ældste datter Selma og forklaret dem at jeg ikke tror det er dem. Jeg ville have diskuteret det med mine kontakter i AJUDE men de er ikke til at få fat på hverken opkald eller sms bliver besvaret.


16 Januar 2012

Jeg har forsøgt at få fat i Augusto and Sonia nu i 6 dage uden at få svar. Jeg er ret desperat. Der er blevet stjålet fra mit rum og jeg er ikke i kontakt med AJUDE Jeg tog ned til deres kontor for anden gang og denne gang fik jeg fat i Benjamin, der er leder af kontoret. Så skete der endelig noget. Masser af røde ører og undskyldninger.


17 Januar 2012

Jeg og Julias familie fik besøg af Augusto, og han fortalte familien at jeg vil flytte et andet sted hen hvor sikkerheden er større.


18 januar 2012

Om aftenen kom Augusto i Taxa og jeg flyttede til en familie der bor i Shopal syd for Benfica. Her har jeg et stort og lyst værelse, og så er der gratis tøjvask. Slut på en meget enerverende uge.


19 januar 2012

Jeg bor nu hos Maria,der er en ældre dame. Hun har to børnebørn boende, Patricia (9 år) og Tamira (3 år). Patricia går i skole og Tamira i børnehave. Desuden bor der en tysk pige Hanna, som også er volontør.


20 januar 2012

Sidste tur til Namaacha for at få nye stempler. Der var problemer, jeg var lige ved ikke at få dem. Jeg fik at vide at det var sidste gang, og det betyder at en planlagt turisttur til Swaziland har måttet aflyses. Jeg er nødt til at blive her i landet indtil min endelige afrejse


24 januar 2012

Jeg har nu fundet ud af at der også er stjålet nogle kabler og en oplader fra min pose med ledninger m.m. På forunderlig måde er det nøjagtigt de kabler og den oplader der skal bruges til min stjålne mobiltelefon og min stjålne kamera. Der tegner sig nu et klarere billede af hvad der er sket. Det hele er stjålet fra mit rum, og, det er Selma, der har gjort det. Kun hun ville være i stand til at vælge de rigtige kabler.


29 Januar 2012

Benjamin kom på besøg i dag for at se hvordan jeg har det i mit nye hjem. Han er selv rekonvalescent efter et anfald af malaria. Jeg synes, at det var rørende, at han bruger en søndag formiddag på mig. Forholdende her i Marias hus er perfekte. Jeg får vasket tøj gratis, hvor jeg tidligere skulle betale hver gang.


1 februar 2012

Det var Patricias fødselsdag i dag, hun fylder 10 år, og hendes mor og far var der. Hanna og jeg var inviteret med. Vi fik både kylling og andesteg, og vi sluttede med en stor fødselsdagskage.


9 Februar 2012

Så ”lykkedes” det mig også at blive røvet på åben gade. Jeg havde været i Club Naval for at tage solbad. På vej tilbage til byen i et velhaver kvarter blev jeg overfaldet af 2 mænd som tog min rygsæk. Jeg mistede mine briller og min sidste mobiltelefon. Pengene og passet havde jeg inde på kroppen,og de blev ikke taget. Der var masser af sikkerhedsvagter i nærheden, og jeg råbte og skreg men blev ikke hørt. Bagefter var jeg på politistationen, og vi var sammen ude at lede i området men fandt ikke nogen eller noget.


16 Februar 2012.

Sidste dag på Obra Dom Orione. Jeg sagde farvel til alle børnene, men de fattede ikke at jeg ikke vil komme igen. Efter frokosten sagde jeg farvel til personalet og til chefen Padre Jose.


17 Februar 2012

Store pakkedag. Jeg var hjemme i huset hos Marie hele dagen.


18 Februar 2012

Benjamin hentede mig og kørte mig til Lufthavnen. I Johannesburg blev jeg hentet og kørt til Drifters Lodge, hvor jeg overnattede. Drifters er det firma jeg har købt turen af.


19 Februar 2012

Det tog hele dagen at nå til vores første camp i Krugers Nationalpark. Vi spiste frokost i Pilgrims Rest og senere så vi først Bourke's Luck Potholes, dernæst et udsigtspunkt over Blyde River Canyon. Vi ankom sent til Drifters egen camp, hvor vi blev indlogeret.


20 Februar 2012

Morgen vandretur i parken. Vi så en fugleedderkop, som guiden lokkede ud af sit hul. Af større dyr så vi giraffer og zebraer og masser af impalaer. Om eftermiddagen en tur i åben safarivogn hvor vi så elefanter og flere zebraer.


21 Februar 2012

Om morgenen tidligt forlod vi denne camp for at køre til den næste der hedder Pretoriuskop. Vi startede med at køre uden for parken til vi nåede Phabeni Gate indgangen. Derfra til Skukuza hvor vi spiste frokost med udsigt over floden (Sabie).

Så flere elefanter og giraffer. Om aftenen var der en optional (betalings) tur i åben safarivogn. Her så vi flodheste, næsehorn. Nogle så løver på en bakketop langt borte, men jeg sad i den forkerte side af vognen. Efter solnedgang sad der ugler på selve vejen vi kørte på. De fløj op når vi kom men satte sig i et træ ved vejen.


22 Februar 2012

Meget tidlig start for at køre til Drifters egen camp ved Hazyview. Lige efter vi havde forladt Pretoriuskop så vi en flok hvide næsehorn. En af dem havde lagt sig til at sove på vejen. Sent om eftermiddagen havde vi en vandretur langs floden.



23 Februar 2012

Kørte hele dagen tilbage til Drifters Lodge i Johannesburg.


24 Februar 2012

Hjemrejse.


Retur