Svalbard Dagbog


19 Juni 2012

Fly fra København til Oslo og videre til Longyearbyen med med mellemlanding i Tromsø. Det er en meget stor gruppe, som jeg skal ud og sejle med. Vi er 96 deltagere, så der skulle to store busser til at transportere os fra lufthavnen. Bagagen blev kørt direkte til skibet mens vi havde 2 timer til at se på byen. Det var mere end rigeligt, den er ikke særligt stor. Byen eksisterer kun fordi der er en kulmine. Her går man ikke alene uden for byen. Her er isbjørne, og de er farlige. De lokale er bevæbnede på grund af bjørnene. I flere af butikkerne i byen vil man ikke have bevæbnede ind. De skal aflevere deres våben først.

Om bord blev vi installerede i vores kahytter. Vi er to sammen i hver kahyt, og vi deler toilet med en nabokahyt. Jeg har seng i det mørke hjørne og jeg kan trække et gardin for. Udenfor er det lyst hele natten.


20 Juni 2012

Formiddagen gik med sikkerhedsforedrag. Om eftermiddagen første sejltur med gummibåd. Vi var ude i tre timer, hvor vi sejlede rundt uden at gå i land nogen steder. Vi så kun fugle. Vi var inde i bunden af Hornsundet hvor der ligger en stor bræ. Efter tilbagekomsten til skibet holdt Paul Goldstein et foredrag om fotografering. Jeg lærte nogle tips.


21 Juni 2012

Strålende solskin hele dagen Blev ombord på skibet hvor vi spottede den ene isbjørn efter den anden, desværre på meget stor afstand. Sent på dagen kom vi tæt på en stor isbjørn og den blev ved skibet i mange timer. Jeg tog ca 100 billeder.


22 Juni 2012

Flere bjørne i dag. Først en moder med en halvstor unge der stod og åd af en dræbt sæl. Senere en anden hun med to små unger. Pludseligt dukkede en stor han op og der var optræk til drama. Hunnen og ungerne skyndte sig væk og lykkeligvis optog hannen ikke forfølgelsen men blev ved skibet og lod sig fotografere. Senere vendte de tre tilbage for at æde af et sæl kadaver, mens hannen lå og sov et par hundrede meter væk.


23 juni 2012

Vi sejler syd om øerne og er nu nået op på østsiden af Edgeøya. Om morgenen var vi på ekspedition med zodiac båd igen. Vi sejlede rundt om Halvmåneøya, en lille ø ved kysten af Edgeøya. Vi så en gammel hvalfanger station.

Om eftermiddagen så vi en bjørn svømme et langt stykke over åbent vand. Sent på dagen var der en Hvalros på en isflage langt fra land. Skibet nærmede sig forsigtigt og vi fik nogle gode billeder.


24 Juni 2012

Stille dag hvor vi bare sejlede nordpå. Der var ingen dyr at se. Det var koldt og overskyet, og om eftermiddagen sneede det. Vi gik til diverse foredrag om sæler og hvalrosser og om alkefugle.


25 Juni 2012

Op meget tidligt og afsted i bådene til Bråsvell bræen som vi sejlede langs med. Mødte to hvalrosser i det isfyldte vand neden for bræen. Det var en mor og hendes unge. De var meget nysgerrige og skulle hele tiden op og kigge. Tilbage på båden til morgenmad. Sent på eftermiddagen endnu en tur, og denne gang gik vi i land for at se en stor gruppe hvalrosser. Stedet hed Torell Neset.


26 Juni 2012

Vi fik serveret morgenmad kl:07.00 så vi kunne være tidligt i bådene for at sejle over til Alkefjellet.

Det er et stort fuglefjeld, som ligger ud til den fjord vi sejler igennem. Der var et mylder af fugle både i luften, på vandet og på klipperne. Jeg tog en masse billeder. Vi var tilbage på skibet i god tid inden frokost. Resten af dagen sejlede vi videre gennem Hinlopen Strædet, hvor der kom 2 hvalroser drivende på hver sin isflage den modsatte vej.


27 June 2012

Om formiddagen kom en Hvalros sejlende på en isflage. Senere så vi en hunbjørn med en lille unge. De lå ned, og var ca. 600 m væk så det var svært at få gode billeder. Sent på eftermiddagen kom en stor bjørn, og den rejste sig og gik rundt. Lidt senere sprang den over på en anden isflage. Den var mellem 100 og 200 m væk, så vi fik gode billeder. Vi sejler rundt syd for Sjuøyene, og har her nået det nordligste punkt på vor rute 80º 40´ N


28 Juni 2012

Sejlet til Liefdefjorden, der er en sidegren til Woodfjorden. Første gummibåd tur til Monaco bræen. Om eftermiddagen endnu en bådtur til Andøyene, hvor der var masser af fugle at fotografere bl. a. Thorshaner der parrede sig.


29 Juni 2012

Første trip til Fjortende Juli bræen. Landgang, hvor vi gik næsten helt hen til bræen. Derefter i bådene igen og sejle til et fuglefjeld med Søpapegøjer som lå i nærheden.

Sent om eftermiddagen ind i Kross fjorden til Lilljehöök bræen. Her sejlede vi rundt nedenfor bræen og så den kælve flere gange. Vi så også en remme sæl, flere små kjover, tejster og mange rider. Om aftenen var der grillfest på agterdækket.


30 Juni 2012

Landgang ved Alkehornet. Vi gik en lang tur på tundraen neden for bjerget som er et fuglefjeld for Alke. Så en rævefamilie med tre unger. Senere så vi en hel del rensdyr. Om aftenen var der Kaptajnens farvel middag.


1 Juli 2012

Efter morgenmaden blev vi sat i land med gummibåde. Der var ventetid ligesom på udturen som vi tilbragte i byen. De fleste mig selv inklusive så museet.

Retur. Return. Retour.Regresso