|
Køerne Køerne i Indien er en hel historie for sig selv. Hinduerne anser koen for at være et helligt dyr. Derfor ser man ofte en statue af en ko foran indgangen til et hindutempel. Det betyder, at man må ikke slå en ko ihjel. Inderne sørger for deres køer så længe de giver mælk. De bliver fodret og passet. Men når de ikke længere giver mælk gider man ikke sørge for dem længere. Man slipper dem fri. Derfor ser man overalt køer der er sluppet fri. De går i gaderne i de store byer, og de generer trafikken, men det tager man sig ikke af. De findes også på landet, hvor de ofte græsser på grøftekanten. Men hvad lever de så af? I byerne lever de af affald. Der er masser af affald som er god mad for en ko. Koen har et særligt fordøjelses-system som gør at den kan fordøje cellulose. Det kan mennesker ikke. Papkasser og avispapir består næsten udelukkende af cellulose. Det er altså god ko-mad. Der er også andre ting f. eks gulerodstoppe og kartoffelskræller i køkkenaffaldet, og det spiser køerne også gerne. På landet er der masser af græs i naturen som køerne kan æde. Man kan sige at køerne er en slags pensionister, de får føden, men skal ikke yde noget til gengæld. De siger tak for mad ved at klatte rundt omkring, men deres lort bliver ikke fjernet heller ikke i byerne. Køerne er altså hellige. Man må ikke slå dem ihjel. I Danmark ville en ko der ikke giver mere mælk blive sendt på slagteriet for at blive til bøffer. I Indien får koen lov til at leve lige til den dør af alderdom. |
