Brev fra Bolette Isbjørn
Hej jeg hedder Bolette Isbjørn og jeg bor og lever ude på havisen ud for Svalbard. Jeg befinder mig bedst herude. Jeg lever mest af sæler som jeg fanger når de kommer op til overfladen for at ånde. Dem er der mange af her på isen, så jeg sulter ikke så længe havet er dækket af is.
Om sommeren smelter isen væk, og så bliver jeg nødt til at gå på land. Der er ingen sæler der går i land, og så må jeg finde andre ting at spise. Jeg kan plyndre fuglereder, hvis jeg kan komme tæt nok på dem. Mange fugle bygger deres reder på lodrette klippevægge hvor det er umuligt for mig at komme til. I de perioder hvor der ikke er is kommer jeg ofte til at sulte. Jeg har prøvet at jage rensdyr, men det er temmelig umuligt. De løber alt for stærkt.
|